velkommen

KEND DIN STEMME

LÆRING, TRÆNING & BEHANDLING 

v. Katrine Krog Russo



Din stemme



En stemmes lyd og klang siger mere end 1000 ord. Nogle stemmer får os til at slappe af med det samme, nogle sår tvivl. Der er stemmen, som gør os usikre og nervøse, og den som indgyder tillid og tro. En stemme kan være stille hviskende, skrigende i raseri eller hvinende i højt glædesudbrud – alt dette er forankret i en og samme stemme. Den er unik, og der findes kun én af hver slags. Ligesom dig. Hvordan oplever du din stemme? Afspejler den din personlighed? Udtrykker den det, du gerne vil på den måde, du ønsker? 

om dig


Træning og undervisning:

Du er et talende og måske syngende menneske, som er nysgerrig på og optaget af din stemme. Måske driller den og du bliver hæs, gør ondt, måske drømmer du om mere lyd, om at din stemme kan mere - måske har du bare lyst til at vide mere om din stemme, udforske den og lære den bedre at kende. 

Behandling og pleje: Det kan også være, at du har behov for en tur på briksen til en manuel behandling. Det kan hjælpe på stress, spændinger, ømhed omkring strube, hals, nakke og skuldre - både akut eller som vedligehold/pleje.

Læs om mulighederne herinde.

START med at booke en SPOT session herinde

om mig


Jeg er udøvende sanger, er bachelor i musikvidenskab og læste før det teologi på Københavns universitet. Jeg har yderligere uddannet mig på Anne Rosing Instituttet i København i stemmebrug og er certifceret stemmelærer i Anne Rosing Metoden. Jeg har på sanginstituttet specialiceret mig i sangerkroptræning – kroppen og åndedrættets betydning for stemmen.

Jeg bruger min viden i undervisning og behandling igennem manuel behandling/massage, afbalancering af krop, åndedræt og nervesystem samt teknisk træning af stemmen, så din naturlige lyd - din kernestemme kan komme til udtryk. Jeg både behandler, underviser og træner alle, som er optaget af deres stemme og alt hvad der dertil hører - åndedræt, kropsbalancering, stress, spændinger. 

Behandling og undervisning


Jeg arbejder med at lette eventuelle gener gennem strubemassage, kropstræning og åndedræts- stemmetræning og derigennem finde den personlige stemme – din stemme. Den som klinger autentisk, kommunikerer klart, og som kan holde til noget.

 

I behandlingen arbejder vi med både krop, åndedræt og stemme. En stærk stemme er forankret i en velafbalanceret krop og et godt åndedræt. Du vil gennem behandling og træning opleve, at dine gener i forbindelse med stemmebrug bliver løsnet op, din krop og stemme bliver styrket, og derigennem finder du vejen til en fri og klangfuld stemme - kernestemmen. Over tid vil du opleve:

 

  • en afbalanceret og stærk krop
  • et frigjort og dybt åndedræt
  • en autentisk og klangfuld stemme


Jeg underviser med udgangspunkt i Anne Rosing Metoden. Anne Rosing Instituttet ligger i København og er et hus dedikeret til den personlige og kraftfulde stemme samt brugen, behandling og vedligeholdelse af denne. Opera- og musicalsangere, sangpædagoger, skuespillere, foredragsholdere, jazz- og pop/rocksangere har deres gang i huset. Læs mere på www.annerosing.dk.


Kontakt mig, hvis du er nysgerrig og gerne vil høre mere. Læs mere her ...

Psykologen

"Stemmen er mit vigtigste arbejds-redskab og jeg er SÅ glad for, at jeg med Katrines hjælp nu får passet på min stemme og udviklet den. Alle som arbejder med at tale med mennesker dagen lang burde investere i et forløb hos Katrine”

Professoren

"...jeg begyndte at forstå hvordan dårlige vaner i min kropsbrug medførte spændinger og uvaner, der blokerede for en fri stemmebrug. Katrine udstyrede mig med en værktøjskasse af øvelser jeg selv kunne lave, som fik stemme-apparatet til at slappe af og understøttede en fri stemmebrug."

Korsangeren

“...Og jeg der troede, jeg var færdig med at lære!!!!

Takket være dig og din fantastiske undervisning står jeg nu hver morgen og synger med på alle sangene - ALLE versene. Det er mig en sand glæde hver gang. Du skal vide hvor taknemmelig jeg er"

Jeg er uddannet som stemmelærer på Anne Rosing Instituttet. Det er et hus, som er dedikeret til den personlige og kraftfulde stemme samt brugen, behandling og vedligeholdelse af denne. Læs mere på www.annerosing.dk.


Jeg er som underviser i stemmebrug primært optaget af stemmens funktion mere end æstetikken og præstationen. Stemmens og kroppens anatomi og fysiologi indgår i undervisningen og danner baggrunden for arbejdet med din stemme.

Jeg er udover stemmelærer udøvende musiker - heraf min interesse i stemme og stemmebrug. Jeg skriver tekster, komponerer sange og har udgivet albummet "Sange tæt på". Lyt til musikken og læs meget mere på www.katrinekrogrusso.dk 

Vidnesbyrd